Faciliteter
Opstaldningen foregår i to sammenhægende staldafsnit, hvor begge afsnit er nyindrettede gode rummelige bokse.
Vi råder over ialt 37 bokse, hvoraf ca. 7 bokse er udlejet til Bjergby Rideklubs heste. Derudover er der mulighed for private, der ønsker optimale forhold til deres heste, for at leje sig ind i deres egen boks.
I staldområderne er der oprettet gode sikre vaskepladser, samt områder til pleje af hestene.
Udover vores velindrettede stalde råder vi over en mindre ridehal (16,5 x 31 m.), udendørs springbane samt 2 udendørs dressurbaner (20 x 60 m. og 20 x 40 m.).
Vi lavede i juni 2007 nogle store ændringer på vores ridehal. Det kom til at betyde at ridehallen blev udvidet med ca. 4,5 meter i bredten og ca. 5 meter i længten, der blev lagt nyt ovenlys op som gør ridehallen lys og tiltagende, der blev også lagt ny bund ind som virker rigtig godt. Vi var så heldige at ridehallen i store træk var færdig til Bjergby rideklub`s stævne. Det var meningen at ridehallen skulle bruges til opvarmning, men da regnen stod ned i tove besluttede bestyrrelsen at afvikle stævnet i ridehallen .